Share Shopping vilkår, betingelser og privatlivspolitik
Leje af stand
Du booker og betaler en stand på vores side på www.shareshopping.wecircle.io/newbooking
Lejen sker på dagsbasis, minimum 1 uge og op til 12 måneder. En uge er 7 dage. Starter du f.eks. på en mandag vil du slutte på en søndag. Det mest almindelige er en lejeperiode på 3 uger – 4 uger.
Der må ikke nedtages tøj for at videresælge privat, før bookingen hos Share shopping ophøre.
Dette anses som tyveri.
Udbetaling og afregning
Udbetalingen sker til den oplyste konto på din Share shopping konto.
En gang om måneden overfører vi dit tilgodehavende til den bankkonto, som du registrerer på Mit Share shopping:
Salget fra d. 1.-15. bliver afregnet d. 30. i samme måned.
Salget fra d. 16-31. bliver afregnet d. 15. i den efterfølgende måned.
Ligger udbetalingsdatoen ikke på en bankdag, bliver pengene indsat ved først kommende bankdag herefter.
Prismærker
Alle varer registreres på forhånd gennem “Shareshopping.wecircle.io”.
Varer skal registreres med en udførlig varebeskrivelse indeholdende farve, mærke, kendetegn, størrelse og pris. F.eks.: Sort Adidas T-shirt med biler, str. 92, 49 kr.
Varebeskrivelsen er vigtig for medarbejderne ved kassen for at undgå bedrageri med ombytning af prismærker. Derfor skal der også en god beskrivelse på de billige varer, så der ikke blot står “T-shirt 10 kr”. Ellers kan uærlige personer bruge dit prismærke og sætte på en dyr T-shirt.
Varebeskrivelsen er også en hjælp for dig, så du præcis ved, hvad du har solgt.
Print af prismærker sker ved labelprinter i butikken. Når din standleje starter, skal du henvende dig til personalet, så at vi kan sætte dig godt i gang.
Såfremt du ønsker at ændre prisen på en eller flere varer skal dette opdateres online og du vil derefter kunne printe nogle nye prismærker.
Efter at et prismærke er blevet printet, kan du ikke ændre i varebeskrivelsen og prisen kan kun justeres ned. Ønsker du at ændre beskrivelsen eller justere prisen op ad, skal du derfor oprette varen på ny.
I tilfælde af leje af ny stand, er du ansvarlig for at skifte prismærkerne. Har du lejet flere forskellige stande, skal der påsættes nye prismærker ved flytning af varer mellem de lejede stande.
Opstart
Når standen er booket og betalt, kan varerne opsættes på standen fra kl. 10:00 på lejeperiodens første dag.
Har du ikke opstillet dine varer på første lejedag i perioden, kan Share shopping frit og uden varsel leje standen ud til anden side uden refusion af standleje.
Standen kan dekoreres i et let omfang, såfremt det vurderes rimeligt af personalet. Du skal selv fjerne dekorationerne, når du tømmer din stand.
Standene må ikke flyttes, og der må ikke fastgøres ting på standen.
Varerne skal være placeret på din stand. Du må ikke lægge varer på gulvet ved din stand, på andre stande, på udstillingsborde eller andre steder i butikken.
Varerne skal være opstillet på en måde, hvor de ikke er til gene for nabostandene. F.eks. er det ikke tilladt at hænge bøjler med tøj på standens sidestolper, da det blokerer udsyn og adgang til nabostandens varer.
Share shopping må gerne placere dine varer på temaborde og udstillingsborde.
Orden og opfyldning på din stand
Share shopping går alle stande igennem inden luk. Din stand bør være overskuelig og ryddelig. Du skal gerne selv hjælpe til, for at sælge bedst muligt.
- Overfyld ikke standen. Alt tøj skal kunne hænge på bøjlestangen og der skal være plads til at ”bladre” i tøjet på bøjlestangen.
- Maks 25 bøjler pr. Stand.
- Ingen tøj på hylder.
- Sko, tasker og accessories kan dermed sættes på hylder.
Sæt kurve eller kasser op til småting, så standen bliver nem at overskue for køberne. Du er velkommen til at fylde op med nye varer i hele din lejeperiode.
Når din booking ophører
Standen skal være tømt senest en time inden lukketid på lejeperiodens sidste dag. Du skal henvende dig ved kassen, når du kommer. Du er selv ansvarlig for at tømme standen. Husk at se efter ALLE dine varer i butikken.
Det er vigtigt, at alle prismærker bliver siddende på varerne, når standen tømmes, da varer uden prismærker ikke må tages ud af butikken. Personalet vil kontrollere dine varer ved skranken.
Skal en anden tømme standen for dig, skal du sørge for at ringe og give butikken besked.
Er standen ikke tømt rettidigt, forlænges lejeperioden automatisk med en uge, hvis muligt. Er standen booket til anden side, vil den blive lukket ned, hvilket koster 350 kr. Varerne skal afhentes inden 8 dage. Derefter koster det 50 kr. pr.dag . Efter 3 uger vil varerne tilgå Share shopping.
Kan du ikke hente dine ting i tide, kan du efter aftale bestille nedtagning. Det koster 250 kr
Lejeforlængelser og nedlukninger vil blive modregnet dit samlede salg eller opkrævet i butikken.
Varesikring
I Share shopping gør vi alt for at sikre dine varer bedst muligt. Vi har videoovervågning og opmærksomt personale. Følgende forhodsregler anbefales:
- Fastgør etiketter og sæt labels i tøjet.
Butikstyveri samt ombytning af prismærker bliver anmeldt til politiet. Ombytning af prismærker kategoriseres som bedrageri.
Share shopping kan ikke stilles til ansvar for stjålne, tabte eller ødelagte varer.
Share shopping er ikke erstatningspligtig ved brand- og vandskade, ligeledes tyveri.
Min vare er væk
Hvis din varer er forsvundet fra standen, men ikke solgt, ligger den højst sandsynligt på en anden stand. Kunderne har det med at fortryde undervejs, og så lægger de varen fra sig et tilfældigt sted.
Vi ved af erfaring, at det kan være svært at overskue hele butikken og at en vare kan dukke op flere uger efter, at den forsvandt. Det sker typisk, når en anden standlejer pakker ned. Se efter varen på din gamle stand, samt nabostande, når du igen besøger butikken.
Får vi varen indleveret ved kassen, mens din booking stadig er aktiv, kommer den tilbage på standen.
Får vi varen indleveret ved kassen, efter at din booking er udløbet, sender vi en besked til dig om, at varen er fundet.
Varer uden prismærke opbevares i afdelingen i 14 dage, hvorefter de tilfalder Share Shopping, som frit kan donere, bortskaffe eller sælge dem.
Udsalg
Du har mulighed for at holde udsalg på din stand, hvor du kan vælge mellem 25% og 50% rabat. På Mit Share Shopping, under din booking, trykker du blot “Rabat” og vælger den ønskede rabatsats. Vi går en runde hver morgen og sætter rabatskilte op, hvis ikke vi får tid inden da.
Husk at rabatten gælder alle varer, du har prismærket.
.
Ejendomsret
Sælger er alene ansvarlig for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at sælge varerne på standen. Følgende varer må ikke sælges i Share Shopping:
- Det er ikke tilladt at sælge kopivarer.
- Sikkerhedskompromitterende varer såsom tobak, alkohol, fødevarer, våben, fyrværkeri, hårde hvidevarer, pornografisk materiale eller andet som personalet måtte vurdere upassende eller stødende.
- Skarpe genstande som knive må ikke sælges i butikken.
Overtrædelse vil medføre bortskaffelse af disse varer og effekter uden varsel.
Det er ikke tilladt at lægge visitkort eller anden markedsføring på standene.
Personalet har desuden ret til at afvise eller bortskaffe varer, som vurderes skadelige for butikkens standard, som f.eks. beskidte (snavsede), ildelugtende eller uhygiejniske varer.
Betalingsformer
Til online booking tages der imod VISA og MasterCard.
I butikken tages der imod kontanter, VISA, MasterCard.
Pris og kommission
Priser er efter gældende prisliste på hjemmesiden inklusiv moms, herunder også en kommissionsprocent på 15%, som automatisk fratrækkes opgørelsen inden fortjenesten udbetales til dig.
Forudsat at du sælger dine private ting, betaler du ikke moms og skat af dit salg.
Erhverv (salg af nye varer)
Erhvervsmæssig booking kan ikke ske online, men skal bookes ved kontakt til forretningen.
Hvis du driver erhverv via standen, skal CVR nummer oplyses til butikken, som så vil registrere det.
Selskabet selv ansvarlig for at indberette korrekte oplysninger til SKAT.
Fortrydelsesret og reklamation
Der gælder 14 dages fortrydelsesret for standleje, dog refunderes lejen ikke hvis lejeperioden er startet. Såfremt du booker mindre end 14 dage før lejeperiodens begyndelse, bekræfter du, at du afskriver dig 14 dages fortrydelsesret.
Ønsker man at reklamere, kan man henvende sig til shareshopping@outlook.dk
Alle solgte varer er købt som beset, og der kan ikke reklameres over disse.
Privatlivspolitik
Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies
Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Websitet indeholder cookies fra Google og Facebook.
Personoplysninger:
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).
I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.
Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.
Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at disse bliver slettet.
Kontaktinformation på Share Shopping:
E-mail: shareshopping@outlook.dk
Telefon: 27574733
Adresse: Stationsvej 77A, st.
Postnummer og by: 5792 Årslev
CVR: 43056808